slider1
slider2
slider3
slider4

Målsætning

Skovsneglen er en Rudolf Steiner-børnehave, og det betyder, at de overvejelser og beslutninger, vi gør os som personale, har sit udspring i den filosofi, som Rudolf Steiner kaldte antroposofi, og som kan oversættes med menneskevisdom eller visdom om mennesket. I denne indgår den opfattelse, at mennesket er et legemligt, sjæleligt og åndeligt væsen.

I den første 7 års-periode, fra barnet bliver født, til det er ca. 7 år, er det primært koncentreret omkring sin legemlige udvikling, og derfor arbejdes der ud fra dette. Her er særligt tre forhold væsentlige:

  • Barnet er et efterlignende væsen
  • Barnet er et sansende væsen
  • Barnet er et rytmisk væsen

Alt, hvad der foregår i Skovsneglen, tager hensyn til denne centrale opfattelse af det lille barns væsen. Barnet er ikke en lille voksen, det er organiseret på en anderledes måde.
Vi arbejder ud fra, at barnet er et viljesvæsen, forstået på den måde, at når barnet står i en situation, så handler det først, derefter føler det noget derved, og til sidst tænker det evt. over, hvad der skete – alt efter alder og temperament.

For den voksne forløber denne proces modsat, forhåbentlig. Vi tænker og overvejer, så føler vi efter og til sidst handler vi.
Det er vigtigt, at alle ansatte har gjort sig disse ting klart. Al skælden ud på børn, tager udgangspunkt i, at den voksne har glemt, at barnet ikke har samme mulighed for at gennemskue problemet eller situationen, som den voksne.

Vi anser det for vigtigt at acceptere, at barnet lever i nuet og støtter dette i omgangen med børnene ved at undlade forklaringer, der rykker ud af nuet.
Hvert barn er unikt og har brug for omgivelser, der tilgodeser det unikke og derfor undlader de voksne, der er i Skovsneglen, at komme med færdige forklaringer. Barnets fantasiverden bliver støttet i så vid udstrækning som muligt. Det er afgørende for os, at barnet ikke skal bekymres om ting, som hører det voksne liv til, således at de, så længe det kan lade sig gøre, får lov til at være børn. Selvom vi ingen forklaringer giver børnene, afviser vi dem ikke, men giver os tid til at undre os sammen med dem. For derved at give barnet mulighed for selv at svare.

Barnet er et efterlignende væsen 
Barnet efterligner helt af sig selv, det kan ganske enkelt ikke lade være. Fra barnet er helt lille begynder denne efterligning, som er en handlende måde at tilegne sig verden på. Alt hvad der sker i omgivelserne efterligner barnet; det er ikke altid, man kan se det umiddelbart og alligevel er det tydeligt hos de fleste børn, at dette er en proces, som de er i næsten konstant i den første 7 års-periode. Derfor er livet i Skovsneglen tilrettelagt på en måde, så dette behov hos barnet bliver tilgodeset og endda plejet. Der er flere måder at efterligne på, her er de tre mest karakteristiske:

Barnet ser og efterligner øjeblikkelig, dette er selvfølgelig den mest enkle form for efterligning. Hver dag barnet kommer her, vil det finde de voksne i gang med at arbejde, og dette arbejde vækker barnets interesse. Barnet er ikke forpligtet til at deltage, men gør det alligevel, en helt almindelig reaktion er: ”Må jeg være med?” eller, ”Jeg vil også”.

Barnet oplever og efterligner senere. Denne efterligningsform kan iagttages i den frie leg. I legen udlever barnet sine oplevelser, hvor det giver udtryk for konstant efterligning.

Barnet oplever og gradvist ”bliver” det. Her er efterligningsformen mere forsigtig, men kraftfuld eftersom det er en indre efterligning. Denne form er afhængig af ansvarlighed i den voksne verden, for barnet tager her holdninger, humør og vaner fra sine nærmeste omgivelser. Dette kan, over nogen tid, påvirke hvert enkelt barn til, hvordan det senere vil blive.

Barnet er et sansende væsen
Af det lille barn sanser, og endda bedre end den voksne, synes klart for de fleste, og derfor tilstræber vi i Skovsneglen, at sanseoplevelserne er så ægte/naturlige som muligt. Dette gøres bl.a. gennem den daglige madlavning, hvor dufte og smagsoplevelserne stimuleres igennem biodynamiske og økologiske madvarer samt igennem legetøj i naturmaterialer, plantefarver og omgang med de fire elementer: jord, luft, ild og vand.
I Skovsneglen er legetøjet fremstillet af naturmaterialer og derved sikres barnets mulighed for at forstå verden bedre, idet en stor lastbil af træ er tung og stemmer overens med sin fylde til forskel fra en i plastik. Ligesom dukken som er fremstillet af uld og bomuld er blød og varm, til forskel fra den af plastik, som er hård og kold og derfor ikke naturligt svarer til omsorgslege.

Barnet er et rytmisk væsen
Alle mennesker er rytmiske væsner, idet de trækker vejret og for at overleve er der nødt til at være en vis vekselvirkning mellem søvn og vågen tilstand. Dette er endnu mere udpræget hos barnet og jo mindre de er, jo tydeligere bliver det. Vi skelner her i Skovsneglen mellem rytme og takt på den måde, at rytme er en gentagelse, men med visse naturlige afbrydelser og takt er mere statisk form med præcise uafbrudte gentagelser. Da vi opfatter barnet som rytmisk er det helt oplagt at indrette hverdagen rytmisk, og det har vi så gjort således, at der i Skovsneglen er en daglig, ugentlig, månedlig og årlig rytme.

Rytmen i Skovsneglen
Det er vigtigt for børnene, at der er den samme rytme i dagene. Det giver tryghed altid at vide, hvad vi skal. Dette er forudsætning for, at barnet kan suge verden til sig. Sangleg begynder omkring kl. 9.10. Hvis jeres barn ikke er kommet, beder vi om, at I venter i garderoben, så kommer der en voksen ud og siger godmorgen.

I den daglige rytme indgår:

  • Modtagelse af børn
  • Madlavning
  • Sangleg
  • Fri leg, inde eller ude
  • Opvask
  • Oprydning
  • Middagsmad
  • Eventyr
  • Sovetid
  • Eftermiddagsmad
  • Afhentning

Modtagelse og afhentning af børn
For at komme barnet i møde med en handling, der er til at forstå, giver vi altid hånd og kigger i øjnene, når vi hilser eller tager afsked med et barn. Derved fortæller vi barnet gennem handling, at vi har set dem, og har nu påtaget os ansvaret for dem. I den anden ende siger vi også ordentlig farvel, for igen gennem handling at overgive ansvaret for barnet til forældrene igen.

Sangleg
I sanglegen plejes mange forskellige sider af barnet. De lærer også her en social holdning, idet vi er med alle sammen i en kreds. Endvidere kan man i de fleste sanglege ”være noget” inde i midten. Alt efter individualitet, må et barn lære ikke altid at skulle være i centrum, et andet ikke altid at holde sig tilbage. Igennem sanglege og fingerlege plejes både barnets sprogudvikling og motorik. Sanglegene følger årets og naturens rytme, og børnene har en stor sangskat med sig, når de forlader børnehaven.

Den frie leg
At barnet lærer ved efterligning betyder, at de voksne må fremstå som gode forbilleder. Alt hvad de voksne foretager sig bliver enten direkte efterlignet, eller ligger som inspiration til børnenes leg. Derfor udfører vi voksne i fri leg-perioderne forskellige nødvendige gøremål. Gøremål, som handler om de nære ting i et 2 til 7-årigt barns liv. Vi laver mad, ælter dej og bager boller, syr, strikker, snitter og reparerer legetøj. Saver og hugger brænde til bål, laver forberedelser til den næstkommende årstidsfest osv. Disse ting udføres på en måde, så forklaringer er unødvendige, og børnene kan derved igennem iagttagelse og eftergøren selv erfare og komme til forståelse, og så kan vi jo sludre hyggeligt imens. Samtidig med at der laves mad mm. leger børnene omkring os, eller de deltager i ‘vores’ gøremål.
Der er selvfølgelig altid tid til at være behjælpelig med at bygge huler, busser, sørøverskibe, slotte og andet til deres leg. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at børnenes leg er allermest skabende og dyb, når den kan være omgivet af de voksnes aktivitet. Igennem legen med de andre børn, udvikler den enkelte efterhånden de sociale net. Disse udvikles kun ved udfordringer. Derfor er legetøjet så lidt udformet som muligt, så barnet får mulighed for selv i fantasien, at det kan være det, de ønsker. Vi anser barnets fantasifulde leg som grundlaget for personlighedsdannelsen og for det senere voksne menneskes evne til at arbejde, til at opleve medmennesket og til at tænke ukonventionelt, skabende og initiativrigt.

Oprydning
Vi sørger altid for at rydde ordentligt op, dvs. at alle ting har deres faste synlige plads. Således er det nemt at overskue, selv for et lille barn, hvor tingene har hjemme, både når de skal bruges til leg, og når der skal ryddes op. En anden vigtig ting at lære er, at tingene har en værdi – vi ser nødigt, at de bliver væk, og derfor gør vi det omhyggeligt (der går sport i at finde den ting, der mangler). Desuden kan det være værdifuldt for resten af livet at kende fornemmelsen af at føre ting helt til ende.

Middagsmad
Der laves mad eller bages hver dag. Maden er udelukkende vegetarisk og fremstillet af enten biodynamiske eller økologiske råvarer. Spisningen begynder og slutter altid med en lille sang, hvor vi takker for maden, og vi tænder levende lys på bordet. Maden er en vigtig sanseoplevelse for børnene og samtidig udgør den en stor del af det sociale værdigrundlag i Skovsneglen – fællesskabet. Vi bestræber os på at lave enkel og børnevenlig mad, og vi tager gerne de nødvendige hensyn til børn med allergi.

Eventyr
Hver dag fortælles der et eventyr. Det kan være et remseeventyr, et gammelt folkeeventyr eller en årstidsfortælling. Disse bliver fortalt ordret og uden brug af bog i ca. 14 dage i træk, så børnenes behov for gentagelse og fordybelse imødekommes. Som oftest følges eventyret op af et lille bordspil eller marionetteater. Det hænder også, at børnene selv spiller rollerne i eventyret. I remseeventyret er det rytmen, der er det væsentlige: de har ofte ingen pointe og egner sig godt til de mindre børn. De gamle folkeeventyr rummer et smukt og fuldendt billedsprog, som indeholder stor livsvisdom, der bliver en skat for livet. Eventyrene udvikler den indre billeddannelse og evnen til at lytte.

Sovetid
Når man sover i Skovsneglen, er det de yngste børn, der bliver puttet først. Hvis børnene skal bruge sele, skal man blot meddele det, men det er ikke et krav. Man skal selv sengeudstyr efter årstiden – husk myggenet. Børnehaven har egne kryber.

kastanje maals maalss samar1 maalst 2 HavenRidderhoestfestMichaelsfestMudderGravearbejdeSuppe i lillehaven    leg