slider1
slider2
slider3
slider4

Den ugentlige rytme

I ugerytmen indgår aktiviteter, som er specielt knyttet til de forskellige dage, og som gør, at børnene kender dagene fra hinanden. Derudover lægger maden sig også op ad ugedagene fx er der altid bålsuppe om torsdagen. Så faktisk kan man, når man kommer i børnehaven, ”dufte”, hvilken dag det er.

Den ugentlige rytme indeholder:

Mandag
Skovtur for alle
Medbring drikkedunk, madpakke og lille rygsæk

Tirsdag
Vi får krudtuglegrød med lækkert drys

Onsdag
Vi maler vådt i vådt og skærer grøntsager.
Vi spiser madpakker i bålhytten (medbring madpakke).

Torsdag
Vi får bålsuppe i bålhytten

Fredag
Vi får pizza

Derudover er der løbende forberedelser til årstids festerne.

Skovtur
Vi har en velkendt rute, som vi benytter. Først og fremmest for genkendelsen skyld, så legen fra sidst evt. kan fortsætte, men også fordi børnene undgår den utryghed, der nogle gange kan følge med ved en tur ud af huset.

Rytmen i Skovsneglen

Det er vigtigt for børnene, at der er den samme rytme i dagene. Det giver tryghed altid at vide, hvad vi skal. Dette er forudsætning for, at barnet kan suge verden til sig. Sangleg begynder omkring kl. 9.10. Hvis jeres barn ikke er kommet, beder vi om, at I venter i garderoben, så kommer der en voksen ud og siger godmorgen.

I den daglige rytme indgår:

  • Modtagelse af børn
  • Madlavning
  • Sangleg
  • Fri leg, inde eller ude
  • Opvask
  • Oprydning
  • Middagsmad
  • Eventyr
  • Sovetid
  • Eftermiddagsmad
  • Afhentning

Jungleleg suppe uge1 uge3